Brystpiercing
Helingstid.: 10-12 uger
En brystpiercing skal sidde bag selve vorten og indenfor det brune pigment,
hvis dette er muligt.
Man kan både pierce vandret og lodret, men det anbefales vandret, da der er mulighed for at
piercingen drejer sig, hvis den er lodret.
Man kan stadig amme efter en bryst piercing, men det må anbefales at fjerne smykket under
selve amningen. Dette forudsætter at selve piercingen er fuldstændig ophelet og gravide
kvinder bør derfor vente til amning er overstået.
Man kan starte med en ring som er nem at rengøre, hvis man har en lille brystvorte.
Ellers er en stav det bedste valg.
Men efter endt heling kan man skifte til et utal af forskellige typer smykker. F.eks.
brystskjold udformet som sole, edderkopper o.lign.
Print venlig rengøringsvejledning
Rengøring
Mens din piercing heler kan den være en smule rød, og den vil afgive sår væske som tørrer ind på smykket. Sår væsken kan godt ligne betændelse, da den er hvidgul og tyktflydende. Det er blot en naturlig afsondring af affaldsstoffer, som aftager efterhånden som piercingen heler op.
Når piercingen er overflade-helet, vil den have en naturlig hudfarve, og ikke længere afgive sår væske. Den vil forekomme at være færdig hele, men den er stadig sart, og mangler at gennem hele.
Man kan sige, at den har brug for, at ‘hærde’ og blive stærk.
Når piercingen er gennem helet, kan den tåle let til kraftigt træk.
Det bedste du kan gøre for din piercing, er at give den fred og ro. Undgå at pille, trække eller på anden måde at irritere piercingen.
Vær varsom med tøj, der trykker på, eller på anden måde generer piercingen i længere tid af gangen. Du kan risikere, at din piercing heler ‘skævt’.
Du skal rense din piercing 2 gange dagligt. Yderligere rensning vil blot irritere piercingen.
Smykket skal ikke tages ud under rensningen, og du må ikke dreje smykket, uden at have rengjort det først. Der er 2 måder, du skal rense din piercing på.
Fælles for metoderne er, at du altid skal starte med at vaske dine hænder grundigt.
Rensning af udvendige piercinger 1. (morgen)
- Tag et varmt brusebad, og vask krop og hår først.
- Rengør forsigtigt smykket med fingrene.
- Påfør sæbe, og bevæg langsomt smykket gennem piercingen.
- Lad det sidde ca. ½ minut.
- Skyl området, mens du langsomt bevæger smykket frem og tilbage gennem piercingen.
Sæbe: Vi anbefaler VIVAG intimsæbe.
Brug aldrig brintoverilte, da brintoverilte dræber de nydannede hudceller, og irriterer din piercing.
Rensning af udvendige piercinger 2. (aften)
- Hæld kogende vand i et almindeligt drikkeglas.
- Tilsæt ½ teskefuld almindeligt salt. ( Helst uden jod, “Havsalt”, da jod udtørrer ! ).
- Lad saltvandet køle af, til det er lunkent.
- Bad piercingen, ved at holde glassets åbning tæt op mod huden.
- Lad piercingen ‘ligge i blød’ i saltvandet i cirka 3-5 minutter, indtil al indtørret sårvæske er opløst.
- Dyp en tot vat i saltvandet, og rengør smykket.
- Kør forsigtigt smykket et par gange gennem piercingen.
Et par gode råd
1. Vælg din påklædning, med hensyntagen til din nye piercing..
2. Hvis dit navle-smykke er placeret lodret, så husk at hjælpe smykket med at hele lige. Sæt eventuelt et stykke plaster over smykket om natten, de første uger; medmindre du har fået andre instrukser af din piercer.
3. Undgå sol dyrkning og solarium i 1 uge efter piercingen.
4. Beskyt din piercing mod klor og havvand i 2 uger efter piercingen.
Overflade-heling tager 6 til 16 uger.
|


 |